IF Stadion 2 fik sæsonens første sejr

IF Stadion 2 vandt lørdagens opgør mod Virum Sorgenfri Håndboldklub (VSH) med hele 30-21 efter at have været bagud ved halvleg med 13-15 mod favoritterne.

VSH præsenterede sig som et rigtig godt og ikke mindst velspillende hold da de var på besøg i EnergiCenter Voldparken Hallen. Med fart i spillet var de i første halvleg en svær størrelse at bide skeer med og IF Stadion var flere gange bagud med 3 mål. På den anden side arbejdede IF Stadion hårdt for ikke at blive sat.

I anden halvleg kunne IF Stadion 2 ikke kun holde niveau, men også lægge 20% på sit spil og det blev afgørende. Holdene fulgtes ad til 19-19 og da hjemmeholdet kom på 21-20 efter 47 minutter var det slut med VSH, idet IF Stadion 2 herfra ikke kiggede sig tilbage. En mandsopdækning af Danny Reinholdt og Morten Zøhner hjalp ikke, idet målmand Dennis Vestergaard præsterede stort.

To point til konto’en, hvor der nu står 3 point efter 2 kampe.