Om klubben

IF Stadion er en meget rummelig klub. Vi har plads til alle! Dette uanset politisk observans, uanset køn, uanset nationalitet. Vi arbejder for tolerance mellem kønnene og etnisk baggrund. Hos os er det helt uacceptabelt hvis man agerer imod dette. Det er og skal være trygt og rart at komme i IF Stadion

 

IF Stadion HISTORIEN

IF Stadion er en af Københavns ældste og mest traditionsrige håndboldklubber. I år 2006 fejrede klubben således sin 100 års fødselsdag, og er dermed en af Københavns ældste håndboldklubber. IF Stadion begyndte allerede sine aktiviteter i 1906, dengang var det dog som en atletikklub. Håndbold kom dog hurtigt på programmet, og det er i dag klubbens eneste sportsgren. Der har gennem tiderne været mange store bedrifter, 2 gange danmarksmestre i henholdsvis 1972 og 1973. Derudover har IF Stadion været i finalen i landspokalturneringen 5 gange, hvoraf 1 resulterede i at klubben stod øverst da der skulle uddeles medaljer. Også på ungdomssiden har klubben været med fremme og har vundet flere danmarksmesterskaber.

 

Frivillige ILDSJÆLE

Klubben er drevet af frivillig ildsjæle, der er med til at hele organisationen fungerer. IF Stadion søger dog flere kræfter til at løfte den fælles opgave det kan være, at drive en idrætsforening. Er du en af dem, der har lidt overskud i hverdagen og har mod på at bruge et par timer på frivilligt arbejde, og ikke mindst synes at håndbold er sagen, så skal du være meget velkommen til at kontakte formand  Allan Juhl Jensen, Mail: allan.juhl.jensen@gmail.com eller Arrangementsudvalgsformand Susanne Dyhr, Mail ssusanne.dyhr@gmail.com

“Engagement er som en smitsom sygdom – hvis man hænger sammen med folk der har den længe nok – så smitter den…”

IF Stadion YOUTH 

I ungdomsafdelingen er det målsætningen, at samle børn fra lokalområdet.

Skolesamarbejdet fortsætter med Husum og Korsager skoler. Skolerne kommer til os i dagtimerne på EnergiCenter Voldparken, og vi arrangerer træning mandage og torsdage eftermiddage. Samarbejdet er rigtig godt, så nu håber vi også, at det giver nogle nye ungdomsmedlemmer i de små årgange.