Optakt til Santander Cup mod GOG

Når IF Stadion den 11. april, kl. 19:30 i EnergiCenter Voldparken møder GOG i Santander Cup, er det et opgør mellem to tidligere pokalvindere.

GOG fremstår i denne sammenhæng, som den mest vindende danske klub med i alt 9 pokaltitler, hvor den seneste titel blev erobret i sæsonen 2004/2005.

IF Stadion vandt pokalturneringen tilbage i 1969 på et tidspunkt, hvor GOG endnu ikke var etableret som håndboldklub. I dag er GOG nr. 2 i den danske håndboldliga og har lige spillet EHF-cup.

Der er lagt op til en kæmpe udfordring for IF Stadion og en håndboldoplevelse for tilskuerne når to traditionsklubber møder hinanden.

Sæt kryds i kalenderen.❌❌❌